Fleksibelt efterlønstilbud vil begrænse indvandrer familie byrden.

Ved at tillade at ældre kan blive i længere tid på arbejdsmarkedet - for derved at udskyde den ældres efterløns tilbudsrettighed - kan forebygges,

at der importeres overflødig og dyr indvandrerarbejdskraft til Danmark,  som der oveni skal etableres

omkostningstung bolig, skole, hospitals, veje, institutioner, fængselsudgift osv. til
udover at uddannes servicepersonale til
som sproglærere, integrationskonsulenter, vuggestue- og børnehave pædagoger, lærere, læger, sygeplejersker, kommunalarbejdere, byggehåndværkere, politi, socialrådgivere osv.

- en dyr omgang, hvis ikke alt dette skal tages fra den danske befolkning og gives til indvandrerne på danskeres, udsattes og andre borgeres bekostning.

I Danmark betjener 800.000 offentlige ansatte 5.500.000 indbyggere, svarende til 1 offentlig ansat pr. 6 ikke offentlig ansatte indbyggere i Danmark.

2 indvandrerfamilie på tilsammen 4 voksne og 2 børn skal således kunne forsørge en offentlig ansat og dennes løn- og kontorudgifter
foruden al anden udgift til institutioner og service til indvandrer og danskere,
en gennemsnitlig udgift på 6 gange mere end 100.000 kr. offentlig udgift pr. gennemsnits indbygger,

hvilket 2 (indvandrer)familier kun kan dække gennem skat, moms og afgifters betaling, og som for en gennemsnitslønmodtagere som hovedregel IKKE sker !

Kun den rigeste halvdel af befolkningen formår at dække sin gennemsnitsandel af den offentlige udgift.

Til gengæld kan indvandring forebygges og udsættes, HVIS danskere tilbydes at kunne udskyde sin ret til efterløn og folkepension og det oveni tillades gjort fleksibel,

så en person kan vælge at gå på efterløn senere end fra sit første 'efterlønsrettighedsår' og uden at miste sin ret til sin samlede efterlønsperiode, f.eks. 4 år,

som efterlønneren har mulighed for i alt ’i træk’, herunder i perioden delvis på efterløn i stedet for fuldt ud, så efterlønneren tillades supplere sin nedsatte arbejdstid og arbejdsuge med delvis supplerende efterløn,

uden samlet i perioden at miste efterlønsindtægt som følge af sit personlige valg af delvis suppleret efterløn til sit delvise arbejde eller sin delvise pension.

Eksempel 1.

Hr. Hansen kan til næste år vælge at gå på efterløn på fuldtid i 4 år og frem for derefter at overgå til folkepension, men vælger i stedet at udsætte det i 2 år, hvorefter han går på fuld efterløn fuldtids og som belønning modtager en 50% forlængelse af de 2 års udsættelse svarende til 1 års ekstra efterløn, således at han i stedet modtager 5 års efterløn
- de sidste 3 år i folkepensionsperiodens første 3 år.

Eksempel 2.

Hr. Hansen vælger i stedet at gå på ¼ tids efterløn i 2 år, derpå ½ tids efterløn i 2 og sidst 3 års ¾ efterløn, idet han arbejder ved siden af sin efterløn den resterende tid. Han har herved brugt 2 x ¼ + 2 x ½ + 3 x ¾ efterløn = 3 ¼ efterløns år og har derfor ¾ år til gode endnu. Desuden er disse tilgodehavender efterløns år udsat med 2 x ¾ + 2 x ½ + 3 x ¼ + ¾ = 4 år hvilket giver 50% oven i af de 4 år's udsatte svarende til 2 års efterløn oveni istedet for sin folkepensions første 2 år.

Det resulterer i, at efter 7 år på deltidsarbejde og deltids efterløn, så modtager hr. Hansen i 2 år fuld efterløn uden at arbejde og derpå 1 år 3/4 efterløn ved siden af sin ¼ folkepension. De efterfølgende år modtager Hr. Hansen ganske  almindelig folkepension.

Samfundet har gennem de 10 'efterlønsår' haft en erhvervsaktiv i 7 år med forhøjet indtægt og skattebetaling. Det har sparet samfundet for en indvandrerfamilie en del af tiden, i stedet for en passiv på 100% offentlig forsørgelse med øget risiko for usund livsførelse til skade for sundhedssystemet, uden at det behøver at have kostet samfundet en krone ekstra, tværtimod kan Hr. Hansen have sparet Danmark for en indvandrerfamilie og etableringen af børnehaver, skoler, fængsler, lægeuddannelse, læreruddannelse osv. til at servicere og betjene familien igennem en årrække, og samtidigt givet politikerne tid og mulighed til at planlægge at uddanne egne 800.000 borgere udenfor arbejdsmarkedet til samme jobs, som indvandrerfamilier ellers tilbydes varetage for at fastholde danskere udenfor arbejdsmarkedet-, uddannelsessystemet, sine boligområder, grundlovssikrede rettigheder osv.

Men mon ikke venstrefløjen vil hyle op om, at det kun er kloge, stærke, virksomme og eftertragtede danskere, som reelt vil benytte sig af ordningen og ikke uduelige, kasserede, ubrugelige osv., og det derfor ud fra et misundelsessynspunkt er en uretfærdig ’gave’ til sunde, stærke, rige, kloge og smukke danskere og derfor en helt igennem uretfærdig delløsning på noget af den helt unødvendige og potentielt skadelige indvandrerbyrde ?

En ting er i hvert fald helt sikkert:

Folketingets politikere vil næppe nogensinde lade forholdet afgøre ved en folkeafstemning ?

http://nationalanarkisterneedfp.blogspot.com/